Hop til hovedindholdet

Eventyrsport A/S logo

Gratis foredrag om vandring i Europa m. Lis Nielsen fra den Europæiske Vandreorganisation


Dato og tid

Onsdag d. 5. oktober 2016 kl. 18:30 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 5. oktober 2016 kl. 17:30

Sted

Eventyrsport Hillerød - Tlf. 3393 6622, Helsingørsgade 26, 3400 Hillerød Eventyrsport Hillerød - Tlf. 3393 6622
Helsingørsgade 26
3400 Hillerød

Gratis foredrag om vandring i Europa m. Lis Nielsen fra den Europæiske Vandreorganisation


Arrangementsbeskrivelse

I samarbejde med Lis Nielsen inviterer vi til spændende foredrag, hvor Lis vil dele ud af sin solide erfaring med vandring. Vandring har aldrig været mere populært - at bevæge sig gennem landskabet uden hverdagens stress og jag er en luksus man bør give sig tid til. Det er en aktivitet alle kan deltage i.

En vis mængde basisviden er dog essentiel for den gode oplevelse. Præsidenten for den Europæiske Vandreorganisation (www.era-ewv-ferp.com) Lis Nielsen vil dele ud af sin erfaring som vandrer gennem de sidste 30 år. Hun arbejder intens på at forbedre vilkårene for vandring i Europa med særlig fokus på den gode vandreoplevelse. Naturen er mangfoldig og overalt er der fantastiske muligheder for kvalitetsoplevelser.

Som vandrer kommer man tæt på, indtryk af dufte og lyde samt ikke mindst mødet menneske til menneske kan være overvældende. Der vil blive præsenteret kendte såvel som ukendt vandrestier i Europa og det bliver helt sikkert muligt at få inspiration - både for de rutinerede vandrere og for den som skal snøre støvlerne for første gang.


 

Kort beskrivelse om Lis Nielsen:

Efter i 15 år at have stået i spidsen for samarbejdet blandt de europæiske vandrere i ”European Ramblers Association” har Lis Nielsen et solidt kendskab til vandring overalt i Europa. Fra Spanien til Norge, fra Skotland til Tjekkiet – overalt har hun besøgt lokale vandrere og lært nye vandredestinationer at kende.

Senest har hun været med til at udvikle en europæisk standart for kvalitetsvandreveje der i disse år spredes overalt i Europa og i Danmark kendes fra Gendarmstien. Ture med rygsæk og telt er de bedste, men vandreture fra hotel til hotel med bagage transport kan også være dejlige.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >